Hong Kong 20/11 - 23/11

Det var med blandede foelelser, vi sagde "tam biet" (farvel) til Vietnam, som jo havde vaeret vores hjem i naesten 2 maaneder. Det var ret underligt, men samtidig glaedede vi os rigtig meget til det naeste, og sidste kapitel paa vores rejse: 3 dage i Hong Kong!



Udsigten fra vores superluksus-hotel (som vi foeler os alt for backpackerklamme til....)



Inde midt mellem skyskraberne, foran en sporvogn.



Ved siden af Hong Kong Island ligger en ca. dobbelt saa stor og meget bjergrig Oe, som hedder Lantau. Her var vi ude fredag for at besoege verdens stoerste udendoers buddhastatue, ligger paa toppen af en af oens mange bjerge.



Udsigten fra buddhastatuen.



Dumme som vi er, vovede vi os op i Lantaus beroemte cable cars (en slags svaevebane). Som sagt var det meget dumt, for vi gjorde noget tilsvarende i Nha Trang, og der var vi rystende bange! De her cable cars var saa bare lige 100 meter hoejere oppe i luften, og turen varede naesten en halv time!



Ja, Kina er, som alle ved, jo cyklernes land. Og ja tak.. Jeg haaber, at folk kan huske, hvor de har parkeret deres cykel...




Cable car-turen (billedet har Johanne taget bag ryggen, da hun ikke turde vende sig om).



Mere cable car.


Loerdag var vi i Disneyland. Vi havde begge glaedet os helt enormt meget, saa stor var skuffelsen, da vi som det foerste sprang ind i "Space Mountain", og i flere pinefulde minutter toeffede stille og roligt rundt derinde! Resten af forlystelserne (de faa der var!) var ligesaa kedelige, saa hele turen var lidt et antiklimaks. Heldigvis var der rigtig disneystemning derinde, og vi fik da lidt sjov ud af paraden (vi er jo i Kina, saa der bliver gjort ekstra meget ud af alting).


Ja, der juler ogsaa inde i Disneyland!



Fra paraden i Disneyland.



Ja, de er som sagt gaaet i gang med juleriet her i byen.. Det er virkelig maerkeligt, naar man gaar rundt med bare taer! Denne udstilling havde det hele, inklusive julemusik og kunstig sne.



Loerdag aften, efter Disneyland-turen, tog vi Hong Kongs beroemte Starferry fra Kowloon halvoeen, til Hong Kong Island, hvor vi bor. Turen varede kun 10 minutter, men udsigten over skyskraberne og de blinkende neonskilte var fantastisk!



Som i Vietnam, er kineserne svaert glade for neonskilte. Jo stoerre og mere ioejefaldende, jo bedre..

Vores foerste to dage i Ho Chi Minh City 16/11 + 17/11

Vi tog morgenbussen fra Mui Ne til HCMC soendag morgen, og tidligt paa eftermiddag ankom vi saa til Vietnams stoerste, og uden tvivl mest moderne by. Selvom byen stadig emmer af Vietnam, er den helt sikkert meget mere praeget af Vesten end noget andet sted i Vietnam.



Hvis der er en ting der er virkelig typisk vietnamesisk, saa er det sjove/bizarre skilte. Som f.eks. dette.


Mandag var vi paa HCMCs meget beroemte krigsmuseum. Det indeholder baade vaaben, fly og tanks fra Vietnamkrigen, men hoveddelen af museet bestod af billeder, mest af den vietnamesiske civilbefolkning, taget af professionelle fotografer under krigen, samt billeder af eftervirkningerne fra krigen. Billederne var utroligt staerke, isaer billederne af misdannede boern, som foelge af amerikanske giftangreb, roerte os. Selvom det var et superfedt museum gik vi begge derfra med lidt af en knude i maven. Billedet her fik vi os dog et lille grin over. Billedet Johanne peger paa er nemlig af den gamle bro ved DMZ ved Hue, som vi tidligere paa vores rejse vadede over trods kaempe stopskilte...


Gaden/gyden hvor vi bor. Vi har fundet et, maaske ikke saa mondaent, men i hvert fald billigt hotel, som ligger midt inde i byen.



Rutebusserne mellem byerne har en meget irriterende vane med at stoppe hver mindst anden time (selv ture paa under 3 timer indeholder mindst et stop!). Mui Ne - Ho Chi Minh City var ingen undtagelse. Vi var dog mildest talt overraskede da vi saa stedet, hvor vi stoppede. Der var et mindre supermarked/slikmarked, og June spottede lynhurtigt de alt for velkendte moerke chokoladekringler fra Tom's. Dog er vi blevet saa vant til Kopiprodukter (som f.eks. "HariCo" slik!), at vi troede det var endnu en kopi, men nej. Som June konstaterede "De har kringler.. Og der HEDDER kringler!".

I morgen, tirsdag, skal vi ud og se tunneler lidt uden for HCMC gravet af Viet Cong under Vietnamkrigen, og onsdag skal vi i vandland, saa vi faar nok at lave paa vores sidste dage i Vietnam, inden vi torsdag kl. 11.40 vietnamesisk tid, saetter os ind i flyet mod Hong Kong.

Mui Ne 14/11 - 16/11

Fredag morgen stod vi tidligt op, for at naa bussen til Mui Ne 7.15. Til vores raedsel opdagede vi, at det var en "Open Tour"-bus der ventede paa os, der udover at vaere de mest ubehagelige busser at sidde i, ogsaa er de langsomste! Turen til Mui Ne, der skal kunne goeres paa ca. en 3-4 timer, kom altsaa til at tage 8 timer. Oev oev.. Vi troestede os selv med at indlogere os paa vores til dato dyreste. Vi noed dog alt vores luksus, og det faktum, at det laa paa stranden!



Udsigten fra vores hotelvaerelse var intet mindre en fantastisk! Nede mellem palmerne fik vi serveret vores morgenmad. Saa bliver det vist ikke mere laekkert!



Vi var virkelig heldige med vejret i Mui Ne. Det var solrigt og ikke mindst VARMT (formentlig taettere paa de 40 grader end paa de 30!). Stranden var rigtig dejligt, saa her tilbragte vi noget af tiden. Paa billedet kan man se nogle af de uendeligt mange kite-surfere, der kommer til Mui Ne.

Dalat 11/11 - 14/11

Efter strandafslapning i Nha Trang gik turen til Dalat, en bjergby laengere inde i landet. Tidligere havde vi kun bevaeget os langs kysten, saa nu var det tid til at se noget andet. Dalat var helt fantastisk smuk - baade byen, og den omkringliggende natur. Byen var grundlagt af den davaerende franske kolonimagt, og lignede mest af alt en fransk alpeby. Den skilte sig vaesentlig ud fra alt andet vi hidtil havde set i Vietnam, isaer fordi byen tydeligvis var umaadelig rig, sammenlignet med resten af landet. Selvom der var koldt (knap 20 grader om dagen og ned til 10 grader om aftenen!) noed vi virkelig vores dage der, som bla. boed paa "moddorbike"-tur (vores yndlingsbeskaeftigelse!) to dage i traek.


Efter at have set hvordan guleroedder renses i Dalat, forsoegte vi at undgaa mad med gulerod....



Torsdag, vores 2. dag paa "modderbike", startede vi ud med at koere til "Valley of Love", en slags park lidt uden for Dalat. Der var alt til en romantisk date, fra svanebaade til tomandsgynger, hjerter og cafeer. Der var ogsaa noget for June og Johanne, nemlig gamle, rustne, knirkende forlystelser! Behoever vi skrive, at vi selvfoelgelig ikke kunne lade vaere med at proeve en af de smaa boernerutsjebaner, der udover at se meget tvivlsom ud ogsaa lavede MEGET suspekte lyde...??



Paa vores foerste motorbike-dag, onsdag, koerte vi bla ud til et vandfald. Turen derud var ret skraemmende. Der var ikke nogen decideret vej, men bare store sten med en smule asfalt imellem. Ikke sjovt for to urutinerede motorbike-piger som os! Vi er dog glade for, at vi ikke behoevede krydse denne bro, som gik over vandfaldet..



Dalat kan man ogsaa kalde "Drivhusenes by". I hvert fald var byen omringet af en fuldstaendig absurd maengde drivhuse. Vi aner dog ikke, hvad det var de dyrkede.



Byen var utrolig bakket, hvilket betoed, at hvis man stor paa de rigtige steder, vile man faa en fantastisk udsigt udover Dalats maerkvaerdige huse.



Dalat er meget kendt for dens "Crazy House", som bedst beskrives som.. Ja, et crazy house! Fatisk for vi naesten vild derinde..

Nha Trang 9/11 - 11/11

Nha Trang er to ting: Badeby og festby. Stranden er mere end noget andet byens varemaerke, men Nha Trang blev samtidig det foerste sted, hvor vi hoerte syngende fulde mennesker paa gaden kl. 3 om natten, formodentlig paa vej hjem fra en af byens utallige natklubber eller barer. Desvaerre var vi der en smule "off season", saa vejret var ikke helt med os. Temperaturen var okay (ca 25 grader), men det blaeste en del og det ellers laekre turkise havvand havde antaget en mere brunlig kuloer. Heldigvis blev det vejret bedre paa vores sidste hele dag i byen.


Ud for Nha Trang beach laa der en oe, med et Hollywood-lignende skilt, hvor der stod "Vinpearl", som viste sig huse et mindre tivoli samt et gigantisk vandland, alt sammen omkredset af bjerge og strand. Der tog vi hen mandag eftermiddag, og paa vej hjem om aftenen tog vi dette billede af udsigten til fastlandet.


Vandlandet var som sagt kaempestort, med mindst 10 store rutsjebaner, et boelgebasin, ja selv en horror-grotte. Vejret om mandagen var en del bedre end dagen foer, saa vi gik rundt i vores bikinier. Pludselig begyndte hoejtalere placeret i hele vandlandet at spille julemusik. En ret bizar oplevelse!


For at komme hen til oeen skulle man med en cable car, en slags 50 meter hoej svaevebane. Vi troede flere gange undervejs, at vi skulle doe. But we lived to tell!


Udsigten fra vores "meget dyre" hotel (dyrt af vietnamesisk standard).


Endnu en vandrutsjebane.


Et billede af stranden (med tilhoerende badende vietnamesere).

Hoi An 4/11 - 8/11

Efter nogle dejlige dage Hue, i 30 graders varme, langt fra regnen og det efteraarsagtige vejr i Hanoi, gik turen lidt laengere sydpaa, naermere betegnet til Skraedderparadiset Hoi An. Hoi An er kendt for sine ca. 500 skraeddere, og det fik vi i hoej grad udnyttet under vores 5 dage lange ophold i byen. Det blev baade til vinterjakker, bukser, kjoler, t-shirts og endda sko. Lige noget der kunne tilfredsstille vores shopping-sultne hjerter!
Hoi An havde ogsaa en laekker strand, hvor vi tilbragte en dag. Efter en maaned i Hanoi, meget langt fra havet, var det vidunderligt at kunne hoppe i det blaa havvand igen.


Selvom vietnamerserne ikke saerlig troende, har de buddhaer overalt. Peacetegnet er en parodi paa vietnamesere, da de konsekvent stikker 2 fingere i vejret, naar der skal tages billeder.


Vi tog en turisttur til My Son, som er ruiner fra et gammelt konge dynasti, det var utrolig flot, ude midt i junglen!


Paa dette billede kan man se en benzintank, som ikke ligefrem ligner det vi kender der hjemme fra! Mange vietnamsere, der koerer paa motorbikes har alt en flaske med groent indhold, vi troede at det var groen the, men det viste sig at vaere benzin!


Hernede syd paa er der mange flere turister end der var i nord! Det er rigtig maerkeligt at gaa rundt sammen med flere turister end vietnamesere, isaer da vi nu foeler os som indfoedte. Saa turister skrub ud af mit land!!!!




Vores foerste hotel i Hoi An var noget af en skuffelse! Vi havde travet rundt i meget lang tid, for at finde netop dette hotel, som var anbefalet i vores Lonely Planet bog, beliggende i Hoi Ans aeldgamle bydel (Hoi An er en af de eneste byer,som er gaaet fri fra tidligere tiders krig og bomber, og derfor en af de eneste byer med gamle, historiske bygninger og bydele). Hotellet skulle, ifoelge Lonely Planet, vaere en unik oplevelse mellem et laekkert hotel og et museeum. Det mindede desvaerre mere om et saerdeles faldefaerdigt museum, og vores vaerelse, som man kan se her paa billedet, var ikke stoerre end sengen June ligger i! Derudover var det ret ulaekkert, vi skulle dele bad med andre, og saa var prisen dobbelt saa hoej som vores laekre hotel i Sa Pa. Vi blev der kun een nat, og tilbragte de sidste 3 naetter paa et meget bedre, og billigere hotel. Vi stoler aldrig mere paa Lonely Planet!


Lige uden for vores foernaevnte foerste hotel, var et stoert marked. Billedet her er taget foran hotellet.


Stranden vi var paa loerdag, skulle ifoelge Jannie, en dansk paedagogstuderende med praktik paa Morning Star, som vi moedte i Hoi An, hvor hun holdt en uges ferie, vaere "Okay". Men den var fantastisk! Palmer, haengekoejer (som her paa billedet), sand og blaat vand, med bjerge i baggrunden.


Der er mange saelgere i gaderne, der gaar rundt med vogne med mad, broed og som her paa billedet, frugt.

Hue 1/11 - 4/11

Vores 3. dag i Hue havde vi lejet en bil med chauffoer, saa vi kunne besoege DMZ (demilitarized zone), den gamle graense mellem Nordvietnam og Sydvietnam, 100 km nord for Hue. Skoent navnet er DMZ uden tvivl det sted i Vietnam, hvor der er blevet udkaempet flest slag, og faldet flest bomber. Den 5 km brede graense staar i dag tilbage som en slags udstilling, med et museum og nogle rekunstruktioner af bl.a et vagthus.


Under vores stop ved DMZ gik vi over en bro, der gik over Ben Hai-floden, som skilte nord og syd. Foerst bagefter opdagede vi de kaempestore STOP-skilte paa begge sider af den beroemte bro. Vi synes ogsaa den knagede lidt mere, end hvad godt var.. UPS!


Vi er begge enige om, at det bedste ved vores ophold i Hue, var besoeget i nogle tunneler 10 km nord for DMZ. Tunnelerne var gravet ved haandkraft af indbyggerne i en lille fiskeby for at beskytte sig mod den enorme maengde af amerikanske bomber, der blev smidt her under den Amerikanske Krig. Tunnelerne indholdt baade familierum, toiletter og bad, vaabenlagre, moederum og endda en foedestue, hvor 17 babyer kom til verden i loebet af den 6-aarige periode, hvor befolkningen opholdt sig i tunnelerne store dele af tiden. Dette er en af de mange indgange. I oevrigt gik vi forbi et utal af store bombekratere, paa den korte vej hen til tunnelerne.
Vi har desvaerre ikke nogen billeder inde fra tunnelen, da stroemmen var gaaet den dag vi var derhenne, saa vores eneste lyskilde var en lommelygte.


En af de udstillinger, der var lavet ved DMZ. June foelte pludselig, at hun var tilbage paa politistationen i Hanoi...


Paa musseet ved DMZ hang dette billede, at DMZ lige efter krigen var slut. Man kan tydeligt se de mange bombekratere.


En ting vi hurtigt fandt ud af er, at de i sydvietnam er meget glade for "Bac Ho". Han er i hvert fald over det hele, ligefra vaegudsmykninger, til porte over veje (som her paa billedet).



En sport de er slemt glade for i Vietnam er fodbadminton, som de to fyre paa billedet her spiller.



Hue, Vietnams gamle kejserby, er kendt for sin gamle bymur (citadel), hvori der er endnu en bymur, hvori der er en 3. bymur (!), hvor "Den Forbudte By" i sin tid laa. "Den Forbudte By" var der hvor kejserens palads laa, og kun ham og hans konkubiner og tjenestefolk havde lov at komme derind.
Besoeget i den ellers meget beroemte citadel synes vi dog begge var en ret skuffende oplevelse. Pga krige var Hue nemlig blevet smadret til ukendelighed, og derfor var alle bygningerne inden for bymuren moderne genopfoersler af de tidligere templer og paladser. Ja, faktisk var de stadig i gang med at bygge, da vi var derinde, saa det var lidt ligesom at gaa rundt paa en byggeplads. Saa er det jo godt, at vi kan forstaa at underholde os selv, som paa billedet her....



Ja, vi elsker billeder af overlaessede cykler...



Ja, der er en liiiillesmule forskel paa hvordan man bygger huse i Danmark og i Vietnam. Man kan se, at at 1. sal bliver holdt oppe med tynde, skaeve traepinde..